Kapillarbrydende lag
Lag der begrænser kapillær transport af jordfugt op mod gulvkonstruktionen.
→BASEMENTATLAS · Kælderordbog
Kælderbegreber – praktisk ordbog
Almindelige begreber om kælderkonstruktion, fugt og renovering forklaret i et enkelt sprog.
Efterfundering / understøbning
Bærende arbejde der forlænger eller forstærker et eksisterende fundament, ofte ved udgravning under oprindeligt funderingsniveau.
→Hydrostatisk vandtryk
Tryk fra vand mod en konstruktion under terræn, fx når vandstanden stiger udenfor væggen eller under gulvet.
→Dugpunkt
Den temperatur hvor luften bliver mættet, så vanddamp kan kondensere på en overflade.
→Relativ luftfugtighed
Luftens fugtindhold i forhold til den maksimale mængde, luften kan indeholde ved samme temperatur.
→Omfangsdræn
Drænsystem omkring fundamentets yderside, der skal håndtere vand i jorden.
→Lyskasse
Fordybning udenfor et kældervindue, der giver dagslys og adgang til vinduet og holder jorden væk.
→Pumpebrønd / pumpe
Pumpeløsning der bruges, når vand eller spildevand skal løftes til en højere afløbskote.
→Kloakopstuvning / tilbageløb
Situation hvor spildevand presses tilbage mod lave afløb, fordi niveau eller tryk i kloakken bliver for højt.
→Radonmembran
Lufttæt lag der skal begrænse jordluft gennem gulvkonstruktionen; samlinger og gennemføringer er kritiske.
→Kapillæraktivt vægsystem
Mineralsk indvendig vægopbygning der kan transportere og fordele fugt i stedet for at lukke den inde bag en organisk beklædning.
→Kuldebro
Del af konstruktionen med større varmetab, som kan give en koldere indvendig overflade og højere lokal relativ luftfugtighed.
→Saltudblomstringer på kældervægge
Saltudblomstringer på kældervægge. Start med at dokumentere synlige salte/udblomstringer, underlagets tilstand og realistisk udtørringstid. Formålet er at forstå konstruktionen og begrænsningerne, før der vælges produkter, overflader eller arbejdsrækkefølge.
→Damp- og lufttæt lag under kældergulv
Damp- og lufttæt lag under kældergulv. Start med at kontrollere eksisterende og planlagt gulvopbygning, rør- og kabelgennemføringer og vandtryk og grundvand. De oplysninger hjælper med at skelne det synlige symptom fra konstruktionens tilstand, før en reparationsmetode vælges.
→Isolering af kældervægge
Isolering af kældervægge. Start med at dokumentere underlagets tilstand, dugpunkt og overfladetemperatur og skjulte organiske materialer. Formålet er at forstå konstruktionen og begrænsningerne, før der vælges produkter, overflader eller arbejdsrækkefølge.
→Drængrus og filterdug
Drængrus og filterdug. Start med at kontrollere dræn- og kloakkoter, fremtidigt tilsyn og vedligehold og vandtryk og grundvand. De oplysninger hjælper med at skelne det synlige symptom fra konstruktionens tilstand, før en reparationsmetode vælges.
→Grundmursplade på kældervæg
Grundmursplade på kældervæg. Kontrollér terrænkote udenfor, dræn- og kloakkoter og underlagets tilstand, før du beslutter, hvad der skal repareres. Observationerne hjælper med at skelne et overfladesymptom fra vand-, luft-, dræn- eller konstruktionsforhold.
→Drængrus og filterdug
Drængrus og filterdug. Start med at kontrollere dræn- og kloakkoter, fremtidigt tilsyn og vedligehold og vandtryk og grundvand. De oplysninger hjælper med at skelne det synlige symptom fra konstruktionens tilstand, før en reparationsmetode vælges.
→Højvandslukke i kælder
Højvandslukke i kælder. Start med at dokumentere risiko for kloakopstuvning, dræn- og kloakkoter og fremtidigt tilsyn og vedligehold. Formålet er at forstå konstruktionen og begrænsningerne, før der vælges produkter, overflader eller arbejdsrækkefølge.
→Gulvafløb i kælder
Gulvafløb i kælder. Start med at dokumentere dræn- og kloakkoter, risiko for kloakopstuvning og eksisterende og planlagt gulvopbygning. Formålet er at forstå konstruktionen og begrænsningerne, før der vælges produkter, overflader eller arbejdsrækkefølge.
→Ventilation med varmegenvinding i kælder
Ventilation med varmegenvinding i kælder. Kontrollér den reelle luftvej, dugpunkt og overfladetemperatur og rummets fremtidige brug, før du beslutter, hvad der skal repareres. Observationerne hjælper med at skelne et overfladesymptom fra vand-, luft-, dræn- eller konstruktionsforhold.
→Overvågning af luftfugtighed i kælder
Overvågning af luftfugtighed i kælder. Start med at dokumentere dugpunkt og overfladetemperatur, den reelle luftvej og rummets fremtidige brug. Formålet er at forstå konstruktionen og begrænsningerne, før der vælges produkter, overflader eller arbejdsrækkefølge.
→Grundvand under kældergulv
Grundvand under kældergulv. Start med at kontrollere vandtryk og grundvand, eksisterende og planlagt gulvopbygning og ændringer efter regn. De oplysninger hjælper med at skelne det synlige symptom fra konstruktionens tilstand, før en reparationsmetode vælges.
→Opstigende fugt i kældervægge
Opstigende fugt i kældervægge. Start med at kontrollere synlige salte/udblomstringer, underlagets tilstand og samlingen mellem væg og gulv. De oplysninger hjælper med at skelne det synlige symptom fra konstruktionens tilstand, før en reparationsmetode vælges.
→Vandtætningssvumme på indvendig kældervæg
Vandtætningssvumme på indvendig kældervæg. Kontrollér underlagets tilstand, vandtryk og grundvand og rør- og kabelgennemføringer, før du beslutter, hvad der skal repareres. Observationerne hjælper med at skelne et overfladesymptom fra vand-, luft-, dræn- eller konstruktionsforhold.
→Dræn i lyskasse ved kældervindue
Dræn i lyskasse ved kældervindue. Kontrollér terrænkote udenfor, dræn- og kloakkoter og vandtryk og grundvand, før du beslutter, hvad der skal repareres. Observationerne hjælper med at skelne et overfladesymptom fra vand-, luft-, dræn- eller konstruktionsforhold.
→Gulvvarme i kælder
Gulvvarme i kælder. Start med at dokumentere eksisterende og planlagt gulvopbygning, eksisterende funderingsdybde og rummets fremtidige brug. Formålet er at forstå konstruktionen og begrænsningerne, før der vælges produkter, overflader eller arbejdsrækkefølge.
→Udtørring af beton og afretningslag i kælder
Udtørring af beton og afretningslag i kælder. Start med at kontrollere realistisk udtørringstid, eksisterende og planlagt gulvopbygning og underlagets tilstand. De oplysninger hjælper med at skelne det synlige symptom fra konstruktionens tilstand, før en reparationsmetode vælges.
→Kalkpuds i kælder
Kalkpuds i kælder. Kontrollér underlagets tilstand, synlige salte/udblomstringer og realistisk udtørringstid, før du beslutter, hvad der skal repareres. Observationerne hjælper med at skelne et overfladesymptom fra vand-, luft-, dræn- eller konstruktionsforhold.
→Silikatmaling til kældervægge
Silikatmaling til kældervægge. Kontrollér underlagets tilstand, synlige salte/udblomstringer og realistisk udtørringstid, før du beslutter, hvad der skal repareres. Observationerne hjælper med at skelne et overfladesymptom fra vand-, luft-, dræn- eller konstruktionsforhold.
→De vigtigste kælderemner
Start med det emne, der passer bedst til dit problem eller projekt.